Lad os give din bil, inden vinteren sætter ind, eller inden du kører på sommerferie. På den måde er du helt sikker på, at der ikke er lurende svagheder, som potentielt kan ødelægge dit budget eller forhindre din ferie.

Kong vinter er hård

Vinteren kan være hård ved din bil. For det første udsættes den for kulde og salt, og for det andet slider det mere på din motor, når du starter den fra kold tilstand. I vinterens mørke er du også meget afhængig af, at du kan se, og at andre kan se dig. Ved et vintertjek kontrollerer vi dine dæk, lygter, viskere og sprinkler. Vi ser også på din bils kobling, bremser, styretøj og udstødningssystem. Vi tjekker, at dit batteri virker, som det skal, og at din undervogn er klar til mødet med is og salt. Vi gennemgår alle de ting, der har indflydelse på, at du kan komme sikkert gennem vinteren. Hvis du har planer om at køre til udlandet på vinterferie, kan vi også rådgive dig om lovkrav de pågældende steder. I mange lande er det f.eks. lovpligtigt at køre på vinterdæk samt at have førstehjælpskasse og sikkerhedsvest i bilen.

Inden ferien sydpå

Hvis du påtænker at tage familien med på ferie i Sydeuropa, bør du kigge forbi CHM Auto. Det kan både være en tidsrøvende og bekostelig affære at strande på den tyske Autobahn eller i ødemarken i det nordlige Norge. Tag bilen med til et sommertjek, hvor vores dygtige mekanikere kontrollerer, at din bil er klar til flere tusinde kilometer på varme veje. Vi kontrollerer oliestand på bilen og ser efter, at du har tilstrækkelig slidmønster på dine dæk. Du bør naturligvis køre på sommerdæk, som er tilpasset sommerens køreforhold. Vi tjekker, at du har korrekt dæktryk, samt at dine lygter virker. Du skal naturligvis også have rigeligt med sprinklervæske samt vinduesviskere, der kan holde til en lang tur. Vi kontrollerer naturligvis også dine bremser, bremse­ og kølervæskeniveau samt udstødningssystem.

Undgå overraskelser

Dyre, uforudsete mekanikerregninger og ventetid på vejhjælp i stedet for sikker kørsel og ferieafslapning er nok til at ødelægge de fleste menneskers humør. Undgå de ubehagelige oplevelser ved at få din bil efterset, inden henholdsvis vinter­ og sommersæsonen sætter ind. Du kan i sidste ende spare dig selv mange penge og ærgelser, hvis du lader vores dygtige mekanikere tjekke din bil. Kontakt os allerede i dag på telefon: 28 12 70 75 eller på e-mail: chmauto@live.dk.