Udskiftning af tandrem inkl. vandpumpe

Tandrem og vandpumpe er vitale dele i din bil, og som alle andre dele bliver de udsat for slitage. Til forskel fra mange andre dele kan det dog forårsage stor skade på din bils motor, hvis netop tandrem og vandpumpe går i stykker.

Tandremmen driver værket

Din bils tandrem er en drivrem, som drives af krumtapakslen, og som selv driver knastakslen. Tandremmen er udstyret med tænder, der kører på et særligt tandhjul, der holder remmen fast, så den ikke kan skride. På den måde sikrer tandremmen, at krumtapakslen og knastakslen altid holder præcist samme takt. Hvis tandremmen springer, kommer de to aksler ud af takt, og det kan i værste fald betyde, at bilens motor bliver stærkt beskadiget, når stempler og ventiler
støder sammen. En tandrem har afhængig af bilmærke og ­model en levetid på mellem 60.000 og 120.000 km.

Vandpumpen køler motoren

Din bils vandpumpe køler motoren ved at pumpe kølevæske gennem systemet. Det er vigtigt, at den fungerer optimalt, så din bils motor ikke overopheder. Vandpumpens funktion afhænger af, at bilens tandrem fungerer korrekt. Hvis tandrem og vandpumpen ikke fungerer, risikerer du, at der opstår betydelige skader på din bils motor.

Udskift begge dele på én gang

Det er en god idé at få udskiftet både tandrem og vandpumpe, hvis vi alligevel skal skifte den ene eller den anden del. For det første er det en større omgang at adskille din bil, så vi kan komme til tandrem og vandpumpe, hvilket gør det mere rentabelt at klare begge dele på én gang. For det andet kan du trygt gå ud fra, at hvis den ene del er slidt, så er den anden det også. Vi yder dig kompetent og professionel service til en fornuftig pris ved udskiftning af tandrem og vandpumpe.

Tjek din tandrem

I modsætning til bremser og kobling kan du ikke se eller mærke, hvornår det er på tide at få udskiftet tandremmen. Du kan sikkert se i bilens servicebog, hvornår den er sidst er skiftet, og hvornår den skal skiftes næste gang. Hvis du har købt en brugt bil uden servicebog, så lad os se på tandremmen. Vi undersøger, om tandremmen er synligt slidt, og om der er mærker og flosser i gummiet. Du kan som sagt ikke mærke på bilens håndtering, om tandremmen er slidt eller ej. En tandrem sprænger uden varsel, og så er skaden sket. Hvis du vil være på den sikre side, er du altid velkommen hos os. Kontakt os allerede i dag på telefon: 28 12 70 75 eller på e-mail: chmauto@live.dk.